Indhold

Nabomøde den 18. marts 2009

18. apr 2009

Se præsentationen og læs referatet fra mødet for de direkte naboer til byggepladsen.

Sted Frederiksberg Gymnasium, Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg

Deltagere 14 beboere omkring Frederiksberg

Christine Hammer, Metroselskabet I/S

Lars Anton Jensen, ARL Metroselskabet I/S

Søren Sabat, Metroselskabet I/S

Gitte Albertsen, Metroselskabet I/S

Henrik Weiersøe Jensen, ARL Metroselskabet I/S

Mie Møller Jakobsen, ARL Metroselskabet I/S

Referent Mie Møller Jakobsen, 20. marts 2009

I referatet er der redegjort for et uddrag af de spørgsmål og svar, som fremkom på mødet. Selve fremlæggelsen er ikke refereret i sin helhed. Der henvises til den Power Point- præsentation, der blev fremlagt på mødet og som offentliggøres sammen med referatet på Metroselskabets hjemmeside.

Fra fremlæggelsen fremhæves følgende:

• at den overordnede tidsplan for byggeriet på Frederiksberg er, at de nødvendige ledningsomlægninger påbegyndes medio 2010 og forventes at vare 16 måneder. Arkæologiske udgravninger er ikke aktuelle på Frederiksberg. Udgravning i forbindelse med ledningsomlægninger og etablering af stationsboksen vil dog blive inspiceret af Københavns Bymuseum. Entreprenøren påbegynder etableringen af byggepladsen ved Frederiksberg i efteråret 2011. Anlægsarbejderne med etablering af stationsboksen forventes at begynde primo 2012. Anlægsarbejdet vil vare godt 3 år, så stationen står færdig i foråret 2015. Byggeriet afsluttes med retablering af arbejdspladsen og indretning af forpladsen medio 2015. Metroen åbner i 2018, efter at togdriften er blevet testet i et år.

• at arbejdspladsens udstrækning berører en del af havearealet foran Sylows Allé 4 samt ejendommens parkeringspladser og at arbejdspladsen vil spærre for nødtrapper/udgange fra gymnasiet. Dette medfører at der skal etableres en ny trappe til gymnasiet samt en brandvej til brandredning fra gårdsiden af Sylows Allé 4. Endvidere medfører arbejdspladsen at udeservering fra cafeer i den gamle stationsbygning må indstilles.

• at anlægsarbejdet bl.a. vil omfatte etablering af en byggegrubeindfatning, nedboring og støbning af sekantpæle, udgravning til stationen, armering af betonkonstruktioner, støbearbejder, m.m.

• at ind- og udkørsel til arbejdsplads primært vil ske via Solbjergvej og sekundært via Sylows Alle. De udpegede transportruter i VVM-redegørelsen er anbefalinger til vognmændene og ikke ufravigelige krav.

• at der skal ske omlægning af ledninger, regnvandsbassin og transformatorstation beliggende i Holger Tornøes passage. Gymnasiets egne ledninger og regnvandsbassin flyttes ind i kælder under gymnasiet., mens det store regnvandsbassin, som tager overflade- og spildevand flyttes hen under p-plads på Sylows Allé.

• at alle forsyninger opretholdes, dog vil enkelte afbrydelser svarende til en formiddag eller en eftermiddag kunne forekomme som normalt når forsyningsselskaberne omlægger deres ledninger.

• at ledningsomlægninger sker i etaper, således kørende trafik til gymnasiet kan opretholdes enten via Solbjergvej eller via Sylows Allé i perioden for ledningsomlægninger. I arbejdsperioden for selve metrobyggeriet vil der være kørende adgang til gymnasiet via Sylows Allé.

• at brandredning af Sylows Allé 4 vil ske fra gårdsiden. Dette medfører etablering af en brandvej fra Solbjergvej langs hegnet mellem Solbjergvej 3 og Sylows Allé 4.

• at indretning af stationsforpladsen varetages af Frederiksberg Kommune. Indretningen vil ske på baggrund af lokalplan nr. 154 samt Frederiksberg Kommunes dialog med lokaludvalg og borgere om udformning af stationsforpladserne.

• at grundvand, som trænger ind i byggegruben, pumpes op og reinfiltreres tilbage til grundvandet i nærområdet for at opretholde grundvandstanden. Til dette formål vil der blive eksproprieret ret til etablering af pejle- og reinfiltrationsbrønde. Den præcise placering af disse brønde fastlægges af entreprenøren.

• at entreprenøren skal overholde miljølovens grænseværdier for støj og støv mm. Kommunen er miljømyndighed og behandler eventuelle klager. En dispensation fra miljølovens grænseværdier er betinget af, at dispensationen er konkret begrundet og at den er tidsmæssigt afgrænset. Samtidig skal naboerne varsles i forbindelse med dispensationen og arbejdsprocesserne overvåges.

• At vibrationer ikke vil være af samme størrelsesorden som ved tidligere/andre anlæg, da spunsvægge ikke bankes ned, men i stedet bores.

• At gener som støj og støv søges yderligere begrænset ved kilden, ved indretningen af arbejdspladsen og vanding af arbejdspladsen på varme, tørre sommerdage.

Spørgsmål og svar vedrørende byggepladsens etablering og indretning

Hvornår er de igangværende boringer ved Sylows Allé færdige?: De geotekniske prøveboringer blev færdige d. 23. marts. Der er herefter ikke planlagt yderligere boringer i området.

Hvor meget plus/minus er der indlagt i tidsplanen?: Der er bestemte fastlagte datoer, der skal overholdes. Herunder datoen for færdiggørelse af ledningsomlægninger, som skal overholdes ifht. aflevering af arbejdspladsen til entreprenøren, samt færdiggørelse af stationsboksen, som skal passe overens med tunnelboremaskinernes ankomst til Frederiksberg station. Beboerne vil blive informeret undervejs, efterhånden som forløbets nærmere detaljer kendes.

Hvordan er til- og frakørselsforhold til gymnasiet?: Kørende adgang til Gymnasiet opretholdes via Sylows Allé. Dog indsnævres vejen, og betalingsanlægget til parkeringskælderen rykkes muligvis længere ned ad rampen.

Kan brandvejen til Sylows Allé 4 anvendes til gående og kørende adgang til ejendommen?: Der er ikke noget i vejen for, at man kan gå eller køre ad brandvejen, dog vil der blive parkeringsforbud.

Kan arbejdspladshegn udføres i et flottere design end krydsfiner, f.eks plexiglas?: Angående udformning af byggepladshegn arbejdes der med en individuel tilpasning ifht. naboer og byggepladsen, men den endelige løsning kendes endnu ikke.

Spørgsmål og svar vedrørende miljøpåvirkninger

Hvad er arbejdstiden?: Almindelig arbejdstid er hverdage ml. 7-18. Der vil i særlige tilfælde, for eksempel ved støbning af stationsbunden, skulle arbejdes i døgndrift.

Er der regler for vibrationer?: Der er en vibrationsgrænse på 5 mm/sekund. Generelt vil der ikke forekomme mange vibrationer, da spunsvægge hverken bankes eller vibreres, men i stedet bores ned i jorden. Rystelser kan dog forekomme.

Kan bygningen på Sylows Allé 4 tåle rystelserne?: Ja, Metroselskabet benytter sig af byggesagkyndige, der før anlægsstart gennemfører en bygningsmæssig registrering og vurdering af de nærmestliggende bygninger på grundlag af bygningstegninger og besøg på lokaliteten. Desuden er der udført et måleprogram og på udvalgte steder opsat målebolte, så sætningshistorik kan registreres.

Udluftning under jordarbejder ifht. udstødning fra maskiner?: Maskiner, der anvendes til metrobyggeri, skal anvende partikelfiltre. Samtlige maskiner under hele anlægget af Cityringen udleder tilsammen en tilsvarende mængde forurening som biltrafikken i København og Frederiksberg på 3 dage. Det betyder, at den øgede partikelmængde ikke er målbar.

Hvordan sikrer beboerne på Sylows Allé 4 sine krav ang. lyddæmpende foranstaltninger for vinduerne?: Vinduer vil ikke blive udskiftet på forhånd, da miljølovens støjgrænser forventes overholdt. I fald entreprenøren ikke kan overholde projektets rammer, skal der findes en løsning, før arbejdet må fortsætte. Beboerne opfordres til at tage spørgsmålet op på ekspropriationsforretningen.

Spørgsmål og svar vedrørende besigtigelse og ekspropriation

Godtgøres der for anlæg, som ikke kan anvendes ifm anlæg af metrostation, f.eks. Lejerbos parkeringspladser?: Ja, ekspropriation af parkeringspladser er erstatningsberettiget.

Der blev af en beboer foreslået følgende, som er noteret hos Metroselskabet:

• at flytte arbejdspladsen ved CBS om bag biblioteket, således rummet ved Solbjerg Plads bevares uden at blive skæmmet af en evt. skurby.

• at der udarbejdes en trafikflowplan, som inkluderer cykelparkering, for området ved Frederiksberg station, når det er retableret. Herunder blev det foreslået at nedkørslen til p-kælderen flyttes, og at Sylows Allé lukkes for trafik og i stedet anvendes til cykelparkering.

Opdateret d. 11. jul 2011