Amager Strand
Trinbræt i strandkanten
Som stationsnavnet antyder, er Metrostationen en oplagt station at bruge, hvis vandet og sandet i Amager Strandpark trækker. Og der er mange aktiviteter at kaste sig over. Den asfalterede sti er god til løb og rulleskøjter, og ved strandstation 3 finder du en dykkerbane.
God til små børn
I lagunen er vandet lavt og særligt velegnet til små børn. Længere ude i lagunen ses ofte mere seriøse svømmere iført våddragter.
Det grønne græsområde langs med Amager Strandvej er oplagt til picnic og en hyggelig grillaften. Og har du lyst til at spille beachvolleyball, er der også mulighed for det. På den anden side af Amager Strandvej ligger et af Amagers gamle villakvarter med haver og hække.
Amager Strand Metrostation er en af tre Metrostationer langs den 4,6 kilometer lange Strandpark. De to andre stationer er Øresund og Femøren.
Læs mere om Amager Strandpark her