Se de nye metrostationer

Download plakaten "Den nye metro i København"

Mange har spurgt, hvor de nye metrostationer kommer til at ligge – altså helt præcist? Nu kan du downloade dit eget metrokort og få et overblik over stationernes placering i forhold til dit hjem, dit studie eller arbejdsplads og alle dine yndlingssteder i byen. 

Du kan vælge mellem to design - et grafisk der viser metrolinjer og et satellitfoto, der viser bade metro, tog og letbane i hovedstaden.

Download grafisk metrokort







Hovedstaden på skinner

Download plakaten "Hovedstaden på skinner"

Når de nye metrolinjer åbner, kan du tage metroen til fodboldkamp i Parken, bytur i Kødbyen og gudstjeneste i Marmorkirken. På få minutter kan du komme rundt i hele byen, under jorden og uden trafikpropper og utallige lyskryds. Der åbner mere metro på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og i Indre by i sommeren 2019. Ved årsskiftet 2019/2020 åbner yderligere to stationer i den nye bydel, Nordhavnen, mens stationerne i Sydhavnen er planlagt til at åbne i 2023.

Download satellitkort med hovedstaden på skinner

Sådan bliver de nye stationer

Også om 100 år!

Tilgængelighed, tryghed og kvalitet har været nøgleord i udformningen af de nye metrostationer. De bliver nogle af Danmarks mest travle af slagsen, og det stiller store krav. Derfor er der lagt vægt på, at stationerne både skal fungere i hverdagen og være langtidsholdbare. Passagererne skal også være tilfredse om 100 år.

Se filmen med Metroselskabets tidligere chefarkitekt Lise Lind, der fortæller om tilblivelsen af de nye stationer:

Lokale stationsdesign

Designet af de nye stationer bygger videre på de velkendte rammer fra den eksisterende metro, mens nye farver og materialer giver de kommende stationer en lokal identitet fra det spraglede Vesterbro til Indre bys historiske karakter. Idéen er at trække byen med ned i metroen. Passagerne skal kunne følge med i, hvor de er på rejsen, og de skal have mulighed for at genkende deres lokale nabolag – også under jorden.

Klik her og se alle de nye stationer. Til venstre er det Nørrebro Station, som får en varm og dyb rød farve lige som København H, Østerport og Nordhavn station. Den røde farve er en hilsen til S-toget, som man kan skifte til på de fire stationer.

Stationer fra gadeplan

Den nye metro i gadeplan

Over hele København sætter de store metrobyggepladser et markant præg på byen i disse år. Når byggeriet er ved at være færdigt, skal pladserne indrettes, så de er rare at færdes og opholde sig på. Klik på linket her og se, hvordan det kommer til at se ud på fx Gammel Strand ved kanalrundfarten, Rådhuspladsen og Vesterbros afholdte Enghave Plads. De nye stationer får alle to elevatorer.