Rejsekort

Rejsekort - ét kort til alle dine rejser

Rejsekort er et chipkort på størrelse med et kreditkort. Rejsekort er et billetsystem, der binder landet sammen på tværs af landsdele og trafikselskaber. 

Du kan bruge rejsekortet på hele Sjælland, uanset om du rejser med Metro, tog eller bus, og i tog over hele landet: DSB og Arrivas tog, S-tog samt lokalbaner og Regionstog (dog ikke Odder- og Lemvigbanen). Se præcis, hvor du kan bruge rejsekort.

Med rejsekort skal du ikke tænke på zoner, priser og rabatter. Har du penge på dit rejsekort, kan du bare tage af sted og lade rejsekort beregne prisen for din rejse. Og skal du have rabat, sker det helt automatisk. For eksempel får du 20% tidsrabat på lokale rejser på bestemte dage og tidspunkter.

Køb og tank op

Hvor kan jeg købe rejsekort?
rejsekort.dk kan du købe rejsekort, oprette en tank-op-aftale, spærre kort, beregne prisen på dine rejser, se din rejsehistorik m.m. 

Gør rejsekort nemmere med en tank-op-aftale
Du kan tegne en gebyrfri tank-op-aftale  for dig selv eller dit barn med dit betalingskort, så der altid er penge på rejsekortet. For at få en tank-op-aftale skal du være fyldt 18 år.

Du kan også selv tanke op på rejsekort.dk, og du kan bruge de rejsekort-automater, der er placeret på alle stationer. Der kan gå op til 24 timer, før din indbetaling er registreret, når du tanker op via hjemmesiden. På rejsekort-automaterne er indbetalingen registreret øjeblikkeligt.

Pris

Pris
Prisen for din rejse afhænger af dit rejsemønster og af, hvor du bor. Rejsekort udregner selv prisen. Du kan spare penge, hvis du rejser mellem 18 og 07 i hverdagen eller i hele weekenden.

Prisen for at oprette kortet kommer an på korttype. Et rejsekort personligt og et rejsekort flex koster 50 kroner, mens rejsekort anonymt koster 80 kroner.

Få 20 % rabat
•I hverdage mellem 18-07 og 11-13
•Hele weekenden

Beregn din pris
Du kan beregne din pris på rejsekort.dk.
Du kan også vælge at sammenligne priser på de forskellige billettyper på rejseplanen.dk. Søg på en rejse og vælg "se mere" efterfulgt af "se priser".

Typer og brug

Hvilke typer rejsekort findes der?
Der findes tre typer:

Rejsekort personligt
Kan kun bruges af dig og giver den største rabat. Giver mulighed for at tegne en tank-op-aftale. Kortet koster 50 kroner at oprette.

Rejsekort flex
Kan du dele med familie og venner. Giver mulighed for at tegne en tank-op-aftale. Kortet koster 50 kroner at oprette.

Rejsekort anonymt
Kan alle benytte sig af. Til gengæld kan du for eksempel ikke tanke op på nettet med det. Kortet koster 80 kroner at oprette.

Se en sammenligning af de tre typer rejsekort 

Hvordan bruger jeg rejsekort? 
Du checker ind, når rejsen starter, og igen, hvis du skifter transportmiddel - for eksempel fra Metro til S-tog eller til bus. Du checker først ud, når rejsen er helt afsluttet. Med andre ord: Check ind, check ind og check ud.

Der er opsat kortlæsere på stationer og i busser. Du rører blot med kortet på den lysende blå cirkel, og det bliver med lyd (ding) og et OK på displayet vist, at du er checket rigtigt ind. Når du checker ud, lyder der igen et ”ding”, og du kan du se prisen for din rejse på kortlæseren og se din nye saldo.

Kortbestemmelser
Hvis du vil vide mere om rejsekortet, så ligger der meget mere information at hente i PDF'erne på rejsekortets hjemmeside om rejsekortets kortbestemmelser.

Læs om andre billettyper