Indhold

Ta' Metroen, når du skal i byen

Grupperejse

Er I en hel gruppe, der skal rejse sammen, er der flere ting, I kan gøre, for at gøre rejsen ekstra behagelig og sikker.

Når gruppen ankommer til perronen, kan du bruge et af de gule opkaldssteder, hvor du ved et klik på info-knappen kommer i forbindelse med Metroens kontrolrum. Fortæl dem, hvilken station I befinder jer på, hvilket tog I skal med, og hvor mange rejsende I er. Så sørger kontrolrummet for, at dørene holdes åbne, indtil alle er inde i toget.

Når I står på perronen og venter på toget, kan du evt. sørge for, at I ikke står foran dørene, da der er passagerer fra toget, der først skal have plads til at stige ud.

Når I er i toget, kan du kontakte en Metro Steward eller bruge togets gule opkaldssted til at kontakte kontrolrummet. På den er I sikre på at kommer ud af toget på en god måde.

Når I skal op eller ned af rulletrapper, står I til højre, så de der har travlt, kan gå til venstre på rulletrappen.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Metro Kundeservice.