Metroselskabet I/S
Her kan du læse mere om hvad vi laver i Metroselskabet, hvem vi er og hvordan vores organisation ser ud: Hvem sidder i vores direktørgruppe og bestyrelse.
Hvad laver vi
I Metroselskabet har vi det overordnede ansvar for drift og vedligeholdelse af den samlede Metro, og vi arbejder med at projektere og anlægge Cityringen.
Hvem er vi
Metroselskabet beskæftiger 115 medarbejdere. En stor del af de ansatte som arbejder med anlæg og drift er ingeniøruddannede. Der følger en del støttefunktioner med dette arbejde, som f.eks. udvikling og trafikpolitik, hvorfor man kan finde en bred vifte af fagligheder repræsenteret i Metroselskabet.
Ejere
Metroselskabet er et interessentskab, og ejes af Københavns Kommune (andel 50,0 %), Staten ved Transportministeriet (andel 41,7 %) og Frederiksberg Kommune (andel 8,3 %)
Organisation
Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af Metroen samt for at anlægge Cityringen.
Den daglige drift af Metroen varetages af Metroservice, som er underleverandør til AnsaldoSTS, der har kontrakten som driftentreprenør. Metroservice står for den daglige jernbanedrift og vedligehold af Metroen, herunder har Metroservice ansvaret for sikkerheden i Metroen og diverse kunderelaterede forhold. Det er Metro Service, der holder øje med at togene kører, kontrollerer billetter og udfører reparation og rengøring af togene.
Metroselskabets direktørgruppe
Henrik Plougmann Olsen er Metroselskabet administrerende direktør. Derudover består Metroselskabets direk-tørgruppe af Anne-Grethe Foss, Torben Johansen, Peter Kyhl og Erik Skotting.
Læs mere om Metroselskabets direktørgruppe.
Metroselskabets bestyrelse
Metroselskabets bestyrelse består af ni medlemmer. Heraf er de syv udpeget af Metroselskabets ejere, og to er valgt af Metroselskabets medarbejdere. Henning Christophersen er formand og Jesper Christensen og Jørgen Glenthøj er næstformænd.
Læs mere om Metroselskabets bestyrelse.