Indhold

Metroselskabets miljøstrategi

Partikelfiltre på entreprenørmaskiner, el-drevne kompressorer, skånsomme anlægsmetoder samt en bedre løsning i Sortedams Sø. Det er nogle af de konkrete resultater, som arbejdet med miljøstrategier for Cityringen har givet.

Strategiarbejdet, som er en udløber af VVM processen (Vurdering af Virkning på Miljøet), er udført i samarbejde mellem Metroselskabet, Københavns og Frederiksberg kommuner. Arbejdet har fokuseret på seks områder, hvor der kunne opstå væsentlige miljøgener under byggeriet af Cityringen. De seks områder er:

Formålet med strategiarbejdet har været at analysere yderligere på de afværgetiltag, der er nødvendige for at kunne overholde lovgivningens miljøkrav og dermed bygge den nye Metro med størst muligt hensyn til miljøet og naboerne inden for de givne økonomiske rammer.

Anlægsarbejdet kan ikke undgå at genere naboerne – heller ikke med de afværgetiltag, der er beskrevet. Men miljøstrategierne fastlægger eller peger på tiltag, der gør det muligt at bygge Cityringen uden permanente miljøgener og med begrænsede midlertidige gener.

På nogle områder er arbejdet mundet ud i konkrete forslag til tiltag, som Metroselskabet skal implementere i anlægsarbejdet, fx anlægsmetoder, indretning af arbejdspladser, drift og vedligehold af arbejdsmateriel, afværgeforanstaltninger og monitering af miljøkonsekvenser i forhold til miljøfølsom nabobebyggelse.

På andre område peger strategierne på en række tiltag, som kan være hensigtsmæssige at gennemføre, men som ligger uden for rammerne af Metroselskabets opgaver.

I strategiarbejdet har hensynet til naboer og andre direkte berørte været i centrum. Dels har der været fokus på at finde tekniske løsninger, der gør det muligt at overholde myndighedernes miljøkrav. Dels har der været fokus på at definere retningslinjer for, hvordan hensynet til naboer yderligere kan tilgodeses ud over de krav, som miljømyndighederne stiller.

Læs mere i Metroselskabets uddrag af miljøstrategier.