Reklamer
For tiden arbejder Metroselskabet tæt sammen med det københavnske reklame – og mediebureau We Love People om at udvikle fremtidens kampagner. Målsætningen er at rekruttere flere kunder, der dagligt vil benytte Metroen.
De daglige brugere af Metroen står for ca. 85 % af alle rejser. Målet for kampagnerne er derfor ikke at ramme de københavnere, der kun bruger Metroen, når de én gang om måneden skal i teatret eller til den ugentlige karatetræning. Målet er at ramme den potentielle gruppe som seriøst kunne overveje at benytte Metroen som deres daglige foretrukne transportmiddel. I Metroselskabet kalder vi det at gøre kunderne fra ’non-users’ til ’heavy-users’.
Kampagnerne vil satse på tre elementer, der kendetegner Metroen:
- Den er hurtig
- Den er billig
- Den kører hele tiden
Sådan skal målet nås
Metroselskabet arbejder med det vi kalder for "Stik og dryp-strategien". Den indeholder en lang række forskellige og målrettede kampagner og aktiviteter i løbet af et år. I stedet for en uafbrudt annoncering, hvor man prøver at ramme alle grupper i samfundet, så er målet - periodevis - at sætte ind overfor én bestemt gruppe. Det kunne eksempelvis være:
- Billister (i den periode, hvor der er mest kø på vejene)
- Cyklister (efter endnu en våd vintertur gennem byen)
- Turister (i sommer perioden, hvor der er mange, der skal til og fra lufthavnen)
- Ansatte i virksomheder i det nære opland