Udbud
Metroselskabet står for anlæg af Cityringen og drift af den eksisterende Metro. Her kan du se de metroopgaver, der er sendt i udbud.
Udbud i forbindelse med Cityringen
Aktuel: Møde om udbud af apteringsarbejder
1. november 2012 er der møde om udbud af apteringsarbejder på Cityringens stationer.
Læs mere her
Tre entrepriser blev udbudt i 2009:
- Anlægsentreprise Nord: Anlægsarbejdet på strækningen fra Øster Søgade over Nørrebro til Aksel Møllers Have på Frederiksberg herunder etablering af tunneller, skakte, sporskiftekamre og stationer.
- Anlægsentreprise Syd: Samme anlægsarbejder som på den øvrige del af Cityringen for strækningen fra Aksel Møllers Have på Frederiksberg via City til Øster Søgade.
- Entreprise med bygninger og funktioner i Cityringens kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter ved Vasbygade samt det samlede transportsystem Metrotog, sporanlæg, kørestrømsanlæg, sikkerhedssystemer, informationssystem og andre delsystemer. Leverandøren skal overdrage et driftsklart metrosystem til Metroselskabet og fortsætte entreprisen som operatør i fem år, med option på yderligere tre år.