Enkeltbillet og klippekort
Rejser du sjældent, er enkeltbilletter ok. Hvis du rejser lidt oftere, er det bedre med et klippekort.
Hvor kan jeg købe enkeltbillet og klippekort?
Du kan købe enkeltbillet og samtlige klippekort i billetautomaterne på alle metrostationer. Billetautomaterne tager imod danske mønter, Dankort samt alle gængse kreditkort.
Du kan også købe dem på DSB-stationer i Hovedstadsområdet og i Movia Kortsalg. Klippekort kan desuden købes i visse kiosker og supermarkeder.
Salget af klippekort stoper dog 1. juli 2013, idet klippekortet udfases. I stedet for et klippekort kan du overveje at anskaffe dig et rejsekort. Læs om rejsekort her
Hvilke typer billetter findes der?
Du kan købe enkeltbillet og klippekort til:
- Voksne
- Børn og unge under 16 år (gælder også til hunde)
- Cykler
Billetter til voksne og børn kan købes fra to til alle zoner. En cykelbillet gælder i alle zoner. Læs om zonesystemet her
Læs mere om rejser med børn, hunde og cykler.
Hvordan bruger jeg enkeltbilletter og klippekort?
Enkeltbilletten køber du ganske enkelt, og så kan du stige på. Klippekortet skal du derimod huske at stemple i en af de gule automater, inden du stiger på toget. Tjek at dato og tidspunkt er korrekt.
Pris?
Billetternes pris afhænger af, hvilken type billet du har brug for, samt antallet af zoner. En to-zoners enkeltbillet til voksne koster 24 kroner. Et klippekort med ti klip til voksne koster 150 kroner.
Se en oversigt over priser her
Gyldighed
- Billetter/klip til 2 og 3 zoner er gyldige i 1 time
- Billetter/klip til 4, 5 og 6 zoner er gyldige i 1,5 time
- Billetter/klip til 7, 8 og alle zoner er gyldige i 2 timer
Hvad med mobilbilletter?
Du kan købe både enkeltbilletter og klippekort på din mobil.
Læs om mobilbillet her