Køb billet på mobilen
Undgå køen ved billetautomaten og de krøllede klippekort. Køb en billet på mobilen!
Hvad er mobilbilletter?
Der findes en række måder at købe billet over din mobil på. Brug for eksempel en app, køb via sms eller via hjemmeside.
Mobilklippekort
Et mobilklippekort indeholder 20 zoner fordelt på 20 klip. Hvert klip er altså en zone, så to mobilklip er det samme som en to-zoners billet. Mobilklippekort kræver, at du har downloadet app'en "Mobilbilletter".
Mobilperiodekort
Mobilperiodekortet er det klassiske periodekort, også kaldet månedskort, bare på din smartphone. Mobilperiodekortet kræver, at du har downloadet app'en "Mobilperiodekort".
Billet over web eller sms
Lige meget hvilken mobiltelefon du har, kan du købe billet over web eller sms. Guide til køb af mobilbillet
Metroes app
Metroens app giver både trafikinformation og mulighed for køb af sms-billet. Benyt app'en "Metroen"
City Pass og 24-timers billet
Du kan også købe et City Pass eller en 24-timers billet og modtage billetten på din mobiltelefon. Klik på den røde "Køb billet"-knap og vælg "Andre billetter" øverst.
Hvordan bruger jeg en mobilbillet?
Du fremviser din mobil med mobilbilletten, hvis der er billetkontrol, eller når du går forbi chaufføren i bussen.
Pris?
En mobilbillets pris afhænger af antallet af zoner, ligesom når du køber trykte billetter. Et mobilklippekort koster 145 kroner.
Køber du via Metroens hjemmeside, betaler du billetpris plus almindelig datatrafiktakst (tjek din teleoperatør for datatrafikpriser). Ved køb via sms betaler du billetpris plus almindelig sms-takst. Læs i øvrigt om rejseregler for mobilbilletter her.