Rejsekort
Hvorfor bruge rejsekort? Fordi det er nemt. Slut med at tælle zoner og fylde skuffen med forskelligfarvede klippekort.
Rejsekort er et chipkort på størrelse med et kreditkort. I Hovedstadsområdet svarer priserne i 2013 til klippekorts-priserne. Tegner du en tank-op-aftale, vil du altid have penge på dit rejsekort.
Hvor kan jeg bruge rejsekort?
Du kan bruge rejsekortet på hele Sjælland, uanset om du rejser med Metro, tog eller bus. Og i løbet af få år vil du kunne bruge rejsekort overalt i Danmark.
Hvor kan jeg købe rejsekort?
Klik ind på rejsekort.dk. Her kan du købe rejsekort, oprette en tank-op-aftale, spærre kort m.m.
Hvordan bruger jeg rejsekort?
Du checker ind, når rejsen starter, og igen, hvis du skifter transportmiddel - for eksempel fra Metro til S-tog eller til bus. Du checker først ud, når rejsen er helt afsluttet. Med andre ord: Check ind, check ind og check ud.
Der er opsat kortlæsere på stationer og i busser. Du rører blot med kortet på den lysende blå cirkel, og det bliver med lyd (ding) og et OK på displayet vist, at du er checket rigtigt ind. Når du checker ud, lyder der igen et ding, og du kan du se prisen for din rejse på kortlæseren, samt se hvor meget du har tilbage på din saldo.
Tank op
Du kan tegne en tank-op-aftale med dit Visa/Dankort - så har du altid penge på dit rejsekort. Du kan også selv tanke op på rejsekort.dk, og du kan bruge de rejsekort-automater, der er placeret på alle stationer.
Hvilke typer rejsekort findes der?
Der findes tre typer:
Rejsekort personligt
Kan kun bruges af dig og giver den største rabat. Giver mulighed for at tegne en tank-op-aftale.
Rejsekort flex
Kan du dele med familie og venner. Giver mulighed for at tegne en tank-op-aftale.
Rejsekort anonymt
Kan alle benytte sig af. Til gengæld kan du for eksempel ikke tanke op på nettet med det.
Se en sammenligning af de tre typer rejsekort
Pris
Prisen for din rejse afhænger helt af dit rejsemønster og af, hvor du bor. Det gode er, at rejsekort selv udregner prisen. I Hovedstadsområdet svarer priserne i 2013 til den tilsvarende pris en rejse ville have kostet, hvis du havde brugt klippekort. Der er dog nogle forskelle på, hvor længe din billet er gyldig. Se mere på rejsekortets hjemmeside (PDF, se bilag 5).
Prisen for selve kortet (før der foretages rejser) kommer an på korttype. Et rejsekort personligt er gratis, hvorimod rejsekort flex koster 50 kroner. Rejsekort anonymt koster 80 kroner.
På rejsekort.dk kan du læse mere om priser med rejsekort.