Rejs med hund

Din hund er velkommen. Husk bare at købe billet til den.

Du må gerne tage din hund med i metroen - blot du husker at løse en børnebillet til din hund. Der findes flere billettyper: enkeltbillet, klippekort, mobilbillet, med flere. Du kan også checke den ind på dit rejsekort.

Læs om priser og billetter her

Små hunde, der bæres i taske, kører gratis. Førerhunde medtages gratis.

En hund per person
Der må kun medtages en hund per person. Hunde må ikke opholde sig på togets sæder.

Hunden skal holdes i snor, og må ikke opholde sig ved de 6 forreste og bagerste sæder i toget, da disse sæder er forbeholdt allergikere.

Metroens servicepersonale kan afvise passagerer med hunde, der er til gene for andre passagerer. For eksempel hvis der er for mange passager med, eller hvis hunden opfattes som truende.