DIN SIKKERHED ER VIGTIG FOR OS!

Din sikkerhed er vigtig for os. Derfor vil vi gerne informere dig om vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du læse om, hvordan vi behandler de personlige oplysninger, du måtte have givet til os. Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​

Du kan læse vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger her​ LUK

Status på Cityringen

Vi indretter stationsrum og testkører de nye tog 

På alle stationer er der opsat perrondøre og lavet hovedtrapper, og vi arbejder nu på at færdiggøre vægbeklædning og ovenlys på de sidste stationer. Der er dog stadig meget, der skal nås, før Cityringen kan åbne i sommeren 2019, og helt frem til åbningen vil der være milepæle og risici. I januar måned så vi et fald i aktiviteten på de arkitektoniske arbejder, hvilket øgede risikoen for forsinkelser. Der er nu igen høj bemanding, men den lave produktivitet i januar kan forsinke andre arbejder.

Du kan se mere detaljeret status over fremdriften i de nedenstående faktaark:

Vi indretter stationspladserne

Flere og flere byggepladser går over til den sidste fase af metrobyggeriet, hvor vi indretter stationspladserne. Her anlægger vi det nye byrum ved stationerne, hvor vi lægger asfalt og fliser, planter træer og opsætter bænke og cykelstativer.

Se de nye metrostationer over og under jorden

Metro til Nordhavn

Vi er i gang med at bygge to metrostationer i den nye bæredygtige bydel Nordhavn i forlængelse med byggeriet af Cityringen. Nordhavnsstationerne bliver en del af den nye metrolinje M4, som i første omgang vil gå fra Orientkaj og frem til København H. Orientkaj er pt. den eneste metrostation over jorden, som vi er i gang med at bygge. Nordhavnsstationerne står klar til brug i starten af 2020.

Se film fra afskeden med tunnelboremaskinen Alice 
Se film fra afslutningen på tunnelboringen

Læs mere om metrolinjen til Nordhavn

 

 

Metro til Sydhavn

Vi er gået i gang med at bygge fem nye metrostationer i Sydhavn. Det er samtidig en udvidelse af metrolinjen M4, så man i fremtiden kan tage metroen fra Ny Ellebjerg gennem Sydhavn og Indre By, inden man ender ved Orientkaj i Nordhavn. Sydhavnsstationerne vil alle ligge under jorden. De nye metrostationer i Sydhavn åbner i 2024.

Læs mere om metrolinjen til Sydhavn