Vi beskytter miljøet, mens vi bygger metro
Metrobyggerier er store og har stor indvirkning på det omkringliggende miljø. Derfor er der skrappe krav til, at byggeriet ikke forringer miljøet på en lang række områder.
Metroselskabet har som regel ikke til opgave at gøre byggeområderne mere ”rene”, end de var, før vi begyndte vores arbejde, men vi er forpligtet til at efterlade området i samme miljømæssige stand, som vi modtog det, og det er vores ambition at forbedre forholdene der, hvor det er praktisk muligt.
Forebyggende miljøarbejde
Allerede længe inden metrobyggeriet går i gang har miljøforholdene været undersøgt grundigt for at sikre, at metroen bliver lavet på den mest miljørigtige måde.
Gennem beregninger af materialeforbrug og klimapåvirkning, sammen med vurdering af alle andre miljøaspekter, sikres, at det endelige anlæg bliver så miljøvenligt som muligt. Miljøhensyn inddrages allerede i de første skitseprojekter og er med til at præge valget af den endelige løsning i alle faser af projektet. Forud for den endelige beslutning om et nyt projekt gennemføres en miljøvurdering, hvor også offentligheden inddrages gennem høringsprocesser og borgermøder. I dialogen fastlægges den bedste måde at gennemføre projektet på.
Hyppige miljøtilsyn
Når metrobyggeriet er i gang, fører vi i gennemsnit miljøtilsyn én gang om måneden som bygherrer på vores metrobyggepladser. Det gør vi for at sikre, at vores entreprenør, Tunn3l, lever op til de retningslinjer og krav, som myndighederne stiller til byggeprojekter, men også for at optimere miljøhensynet, så vi i samarbejde med vores entreprenør kan bygge metro med mindst mulig negativ påvirkning på miljøet omkring anlægget. Foruden vores bygherretilsyn fører Tunn3l selv tilsyn med arbejdet, mens myndighederne også aflægger besøg på byggepladserne for at tjekke forholdene.
Miljøtilsynet foregår i fysisk form, hvor entreprenører, områdeansvarlige og vores tilsynsfolk planlægger et tidspunkt, hvor de går rundt på pladsen og inspicerer de relevante processer. Nogle processer bliver desuden overvåget via computersystemer, så man både kan få målinger i realtid og trække data på de miljømæssige forhold over en længere periode. Dette danner så grundlag for dagsordenen for de fysiske besøg på pladsen. Vores erfaring viser, at vi får de bedste resultater, når entreprenøren er forberedt på besøget, og vi sørger for, at miljøarbejdet foregår som en et løbende samarbejde.
Hvad fører vi tilsyn med?
På besøgene føres der tilsyn med forskellige miljømæssige områder (ti hovedområder), der bl.a. indebærer:
- Affaldshåndtering- og sortering
- Jordhåndtering
- Kemikalier og brændstof
- Spildevand og grundvand
- Støj og luftforurening.
- Entreprenørens egenkontrol
- Ren- og vedligeholdelse af offentlig vej
- Spild
Normalt følger besøgene en fastlagt procedure, men til nogle tilsynsrunder kan der være specifikke fokusområder, der får ekstra opmærksomhed. Det kan også være, at den tilsynsførende har nogle specifikke punkter, som der skal følges op fra sidste tilsynsbesøg.
Mange af forholdene, der indebærer miljøhensyn, overlapper med andre fagområder. Når man f.eks. arbejder med kemikalier, er det vigtigt, at de håndteres ordentligt, så det ikke går ud over miljøet, men også så arbejdernes sikkerhed ikke kommer i fare.
Affaldshåndtering
Et af de områder, der fylder meget, er affaldshåndtering. Der er kommunale regler for affaldshåndtering og -sortering på byggepladser, lidt som man kender det fra almindelige husholdninger.
Jord skal sorteres som et affaldsprodukt – men man skelner mellem, hvad der er gravet i før, og hvad der er urørt samt graden af forurening. Også transporten af jorden er vigtig, og vi holder derfor øje med, at der ikke tabes jord eller kalkholdig muck (fra tunnelboringerne i undergrundens kalklag) fra lastbiler, der kan svine på og udenfor byggepladsen.
Andet affald sorteres også i overensstemmelse med kommunens regler, hvor der findes overordnede kategorier som farligt kemikalieaffald, træ, jern, beton og plastik, og med flere underkategorier, der skal håndteres på hver deres måde. De specifikationer har betydning for, om og hvordan affaldsmaterialerne kan genanvendes, afbrændes eller bruges på nye måder. Metroselskabet arbejder på at forbedre affaldssorteringen endnu mere, så en større del af affaldet kan finde ny anvendelse uden at blive brændt af.
Udslip og spild
Metroselskabet har stor fokus på at undgå spild af kemikalier, brændstof og lignende, når vi går vores runde på byggepladsen. Vi stiller derfor høje krav til entreprenøren, hvad angår opbevaring af kemikalier og brændstof samt påfyldning og forbrug. Der føres også altid tilsyn med entreprenørens nødberedskab, som f.eks. tilstedeværelsen af spildabsorberende materialer, spild-kits og sikkerhedsudstyr, samt at entreprenøren følger de aftalte procedurer ved spild, for en hurtig, effektiv og korrekt håndtering, hvis uheldet alligevel er ude. På byggepladser tæt ved havneløb, søer eller vandløb har vi ekstra fokus på at undgå spild og udslip.
Spildevand
Spildevand bliver også kaldt ”procesvand”, og er et vigtigt fokusområde. Mange byggeprocesser benytter vand, f.eks. når vi skærer i beton på sekantpæle, eller ved såkaldt hydro-blasting, hvor vand med højtryk gør betonoverflader ru og klar til ny støbning. En stor del af procesvandet stammer desuden fra indsivende grundvand. Procesvandet skal efterfølgende ledes væk fra byggepladsen, men inden da skal det igennem forskellige slags vandbehandlingsanlæg. Det kan for eksempel indebære en neutraliseringsproces, hvor det kalkholdige, basiske vand blandes med syre, så pH-værdien bliver mere neutral.
Regnvand, der falder inden for byggegruben, eksempelvis i skakter og udgravninger, betragtes faktisk også som ”procesvand”, og derfor er det også byggefolkenes ansvar, at det bliver renset før det bliver ledt ud i kloakken.
Grundvand
Når man arbejder i dybden, støder man uvægerligt på grundvand. Der føres tilsyn med grundvandet gennem computersystemer, der kan måle på vandværdierne, vandstand og tryk mm. Der er helt særlige regler for, hvordan grundvand håndteres – langt de fleste steder bliver vandet pumpet tilbage i jorden igen, enkelte steder afledes vandet til et andet sted. Når vi pumper grundvand op for at lede det tilbage i jorden uden for byggegruben, skal det nogle steder renses, inden det kommer tilbage. På den måde efterlader vi i nogle sammenhænge området i en bedre miljøtilstand, end da vi kom. Det er f.eks. tilfældet på byggepladsen Strømmen på M4 Sydhavn-byggeriet, hvor grunden tidligere har rummet et slambassin. Strømmen ligger lige der, hvor Gåsebækrenden, der tidligere var en regnvandså, som først blev omdannet til en åben og siden en nedgravet kloak, har løbet. Grundvandet i området er forurenet af klorholdige opløsningsmidler fra de renserier, der i fortiden lå længere oppe ad åen. Vi har med byggeriet af metroskakten fjernet slambassinet og fyldt op med rene materialer, og alt det grundvand, vi pumper op, bliver renset, før det bliver ført tilbage i undergrunden.
Støj og luftforurening
Vi har også stort fokus på støjforurening. Her gælder regler om, at støjen gennemsnitligt ikke må overstige grænsen for larm i byrummet. Derudover har vi ligeledes fokus på luftforurening. Et miljøhensyn for disse her kan f.eks. være at undgå, at en lastbil eller maskine står i tomgang og dermed forurener (og larmer) unødigt, eller at støjende arbejde er afskærmet ved installation af støjskærme og overdækninger.
Smileyordning skal måle miljøarbejdet over tid
Vores miljøtilsyn afrapporteres med en smiley-ordning, som man kender den fra Fødevarestyrelsen. Men som noget nyt for Sydhavnsmetroen har vi indført en elitesmiley-konkurrence, som kort betyder at der gives point i henhold til præstation ved tilsyn. Man starter således hvert tilsyn med grønne, glade smileys med den maksimale værdi af 50 point. Finder de tilsynsførerne anmærkninger på byggepladsen, bliver der herefter fratrukket point fra den samlede score. Rammer en byggeplads fem besøg uden anmærkninger, bliver den belønnet med en ”elitesmiley”, der udløser bonuspoint. I sidste ende kan byggepladsen med flest point kalde sig ”Environmental Site of the Year”, hvilket udløser et diplom samt en lækker belønning til medarbejderne i form af kage, pølser eller lignende.
Gejst og kollegial konkurrence frem for løftede pegefingre
Smileyordningen er en måde at veje de forskellige byggepladser op mod hinanden og rose dem for deres miljømæssige indsats. Det skaber et sundt konkurrencemiljø, hvor hver byggeplads bliver ekstra opmærksomme og forsøger at tage flere miljøhensyn. Samtidig giver det et nyt pust til tilsynene, så de ikke opleves som en løftet pegefinger, men bliver centrum for gejst og lyst til forbedring.
And the award goes to …
I 2020 kunne Gåsebæk f.eks. kalde sig miljømestre som Environmental Site of the Year, mens Havneholmen havnede lige i hælene på dem. Når året er slut, og vinderen er kåret, starter konkurrencen på ny, og byggepladsernes placeringer udlignes, så alle har en fair chance året efter.